Menu

Frivillig i Frem Hellebæk

 

F for Fællesskab

- eller Frivillige Fodboldglade Forældre i Frem Hellebæk Fodbold

Frem Hellebæk Fodbold er drevet af et engageret og motiveret hold af ulønnet frivillige kræfter. Dem du møder i hverdagen er først og fremmest klubbens trænerne, hjælpetrænere og holdledere. Men også de "usynlige" kræfter i klubben, i form af medlemmer i bestyrelsen, diverse udvalg samt forskellige administrative funktioner, gør et vigtig arbejde for at klubben fungerer.

Masser af opgaver skal løses

Der er mange opgaver der skal løses for at en klub som Frem Hellebæk med mere end 300 medlemmer skal fungere: Ansættelse af trænere, opstart af nye årgange, opkrævning af kontingent, passe "corner" ved hjemmekampe, løbende dialog med kommunen, koordinering af træningsbaner sommer og vinter, tilmelding til turneringer og stævner, indkøb af bolde og trænings-rekvisitter, planlægning og afholdelse af stævner, afholdelse af fodboldskole, opdatering af hjemmeside og facebookside, indkøb af spilledragter, dialog med forældre, koordinering af trænerkurser, løbende vedligeholdelse af klubbens faciliteter som f.eks. materialecontainer, corner, vaskerum mv., dialog med DBU, kontakt med klubbens leverandører, kontakt til nuværende og kommende sponsorer, udarbejdelse af klubregnskab og meget meget mere.

Vil du være en del af "F-Holdet" ?

Det er i høj grad de frivillige, der er med til at skabe værdier for vores fælles samfund. Specielt er et lokalsamfund som Hellebæk og Ålsgårde meget afhængige af at mange tager del i det frivillige arbejde i blandt andet byens foreninger. Derfor har vi også brug for din hjælp til arbejdet omkring dit barns fodboldklub.

Hvis du gerne vil være en del af "F-Holdet" og har mod på at bruge nogle timer om måneden på at være træner, hjælpe til på holdet eller en eller flere af ovennævnte opgaver, er du meget velkommen til at kontakte et medlem fra bestyrelsen. Vi glæder os til at høre fra dig - og invitere dig med på F-Holdet.

"Jo flere frivillig - jo mere værdi for vores børn og unge i klubben"

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig, og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til at trafikmåle og optimering af siden indhold.