Holdnyt, kampreferater m.m.
|
|
18-maj-2012
|
|
U16 MESTERRÆKKEN - 10 dage med 4 kampe i mesterrækken
|

Det kunne ses, det kunne mærkes, det blev en sejr.
Vi skulle så i dag onsdag spille den 4. kamp på blot 10 dage, det var ikke helt synligt i starten meeeeeeen det blev det senere i en svær kamp mod et rigtig godt kæmpende Team Egedal der fortrinsvis levede på lange bolde op mod deres angribere.
Fra kampens start bølgede spillet frem mod Team Egedals mål der med et godt kæmpende forsvar og en godt spillende målmand holdt os fra fadet i hele 1. halvleg, hvor Daniel K. var vendt tilbage efter en skadeperiode. Vore angribere anført af en sprudlende Mudi havde flere gode forsøg men det forblev ligeved og næsten. I pausen blev spilkonceptet lige strammet op og det gav pote, ca. 4 min. inde i 2. halvleg hvor Magnus D. fandt Magnus N. der bragte os foran 1 - 0.
Hos enkelte af spillerne kunne det nu godt ses at det ikke havde været de 3 nemmeste kampe der var blevet spillet forud for dagens kamp, trætheden var begyndt at melde sig. Bjarne ændrede som følge heraf lidt på opstillingen, for at spare lidt på nogle af spillerne. Desværre medførte det at vi tabte slaget om midtbanen og blev presset små 20 meter længere tilbage på banen. Dette medførte selvfølgeligt et større pres på vort mål men forsvaret med en rigtig god sidste skanse i Per A. stod imod og Per havde atter opnået en "Clean sheet".
I 2 halvlegs 13 minut havde vi nok kampens bedste angreb startende med et udkast fra Per A. til Victor K. der straks sendte bolden videre til Martin på højre kanten der efter et par træk lagde en perfekt bold langs linen til Mudi der med et hårdt fladt indlæg fandt Magnus D. der satte bolden i mål med en kontrolleret inderside til slutresultatet 2 - 0.
Kampens spillere blev Emil L. og Jonathan men der var mange der spillede en rigtig fornuftig kamp, hvor alle gik koncentreret til opgaven - Flot gået drenge -.
Stor ros til vore modstandere fra Team Egedal, der aldrig gav op og kampens gode dommer Nedzad Ramadanovic.
Holdet har nu kamppause frem til den 23. maj hvor de på udebane skal møde HGI, der pt. ligger nr. 3 i rækken.
Bjarne og Chris
|
|
|
15-maj-2012
|
|
En skidt dag på kontoret, for vore U-16 drengene i mesterrækken
|
|
Sædvanen tro regnede det, da vi i lørdags skulle møde Brøndby.
Lad det være sagt med det samme, det var en dag hvor stort set ingenting fungerede efter hensigten. Flere spillere var langt under vanlig standard, selv dommeren havde en rigtig skidt dag med store ører og duggede briller.
Alt startede godt, 5. min. inde i kampen, hjørne til os indlæg, hovendstød på mål, retur, skud på mål og til sidst endte bolden hos Mudi der hamrede bolden i kassen via undersiden af overliggeren til føringen 1 - 0, dette plejer at være signal til at drengene sætter speederen i bund, men ikke i lørdags hvor spillet blev præget af manglende bevægelse dårlige afleveringer, samtidig som Brøndby gik til stålet og havde flere gode angreb mod vort mål som forsvaret med en helt brilliant spillende Nikolaj A. stod godt imod og det der kom igennem snuppede Per i målet. Brøndby udlignede dog i det 22 min. til 1 - 1, på en fejlaflevering fra den bagerste kæde, der blev opsnappet og sikkert sparket i kassen.
Spillet bølgede frem og tilbage, men der manglede virkelig bevægelse i mange spillere, så vore angreb løb i de fleste tilfælde ud i sandet, dog fandt Jonathan i det 25. min. Magnus D. med en flot aflevering som Magnus sikkert sparkede ind til føringen 2 - !. Ca. 6 min før pausefløjt fik vi desværre en dum udvisning for brok og denne udvisning kostede kræfter hos flere spillere fordi Brøndby var gode til at holde presset oppe på alle vore spillere. Vi gik dog til pause med en snæver føring på 2 - 1.
Brøndby fortsatte presset på vore spillere, trætheden begyndte at melde sig, flere og flere tabte hovedet og glemte at spille den fodbold vi er bedst til og som ville have gjort rigtig ondt på Brøndby, da de så ville være tvunget til at halse rundt efter bolden men sådan skulle det ikke. I det 7 min. Har vi egentlig meget godt greb om spillet og havde her en kæmpechance til at bring os foran med 3 - 1, men bolden endte i sidenettet.
Dommeren havde en ikke for heldig dag og fløjtede i hvert fald 2 x offside mod os. På trods af at vor spiller var en ½-1 meter on side, overså flere frispark, glemte at være konsekvent når der blev begået forsætlig grove frispark. I det 50 min. Udligner Brøndby til 2 - 2 efter en personlig fejl og kommer ikke helt ufortjent foran 2 - 3 efter hjørne og efterfølgende klumpspil.
Det er med en noget flad fornemmelse jeg skriver dette referat, for vi skulle aldrig have tabt denne kamp men på dagen var vi ikke skarpe nok og ender med at bruge kræfter på de gale ting.
Heldigvis er der en ny kamp den 15. maj igen på hjemmebane kl. 18:30 mod Team Egedal, så det er bare op på hesten igen.
Bjarne og Chris
|
|
|
15-maj-2012
|
|
99'erne
|

Så var det tid til at møde Hillerød , som vi jo havde slået med 2-0 i vinterturnering, ligeledes var Hillerød kommet dårligt fra start i turneringen, og det var de forhold der gjorde at nogle af drengene ikke havde rette indstilling med banen skal være usagt, men det var i hvertfald hovedårsagen til at vi tabte med 2-4 mod et Hillerød der på dagen bare ville vinde og spillede en fin kamp, specielt deres nummer 17 var helt sublim og spillede vist sit livs kamp.
1st halvleg , vi lagde skidt ud og lå alt alt for langt fra vores markeringer og det gav Hillerøds dygtige boldspillere plads til at spille bolden godt rundt og midt i halvlegen kom de på 1-0 , desværre var det ikke nok til at få drengene til at vågne helt op, vi havde dog enkelte fine angreb og afslutningen men generelt var Andreas og Emil desværre meget alene oppe foran.
2 halvleg, efter en mindre opsang i pausen og lidt rokeringerne fik vi en OK start og efter 6-7 minutter kunne Kasper udligne på et fint venstre hug . De næste minutter var vi overpå og spillede fint, lige indtil den ellers udemærkede dommer kom i centrum, først kom han i vejen for en aflevering, der så blev overtaget af en Hillerød spiller, der kom i kontra denne spiller aflevere så til sin angriber, der minimum var 1,5 meter off side, dette overså dommeren, øv øv øv, op ad bakke værst mulige tidspunkt dette kunne ske. Så måtte vi satse op med Stian fra forsvaret , og vi pressede på, skud på overlæggeren, flere gode hjørne, men desværre også en kontra til Hillerød 3-1, kort efter 4-1 endnu en kontra. 3 minutter før tid driblede Andreas fint et par mand , lavede en tunnel og fik sent bolden til Stian der sendte den i kassen med et flot skud. Godt vi fik sluttet et skidt kamp af på denne måde.
Kampens spiller blev Anton A der gjorde det fint og kæmpede godt.
Næste kamp er den 24/5 hjemme mod det meget stærke Greve hold , så der bliver lidt at se til på træningsbanen indtil da.
En meget skuffet træner
PW
|
|
|
15-maj-2012
|
|
Endnu en "skalp" til U-19/2.
|
|
Torsdag d. 10.05 spillede vi hjemme mod topholdet fra Brødeskov, som havde 3 kampe 7 point.
Det var et meget fysisk stærkt og velspillende Brødeskov-hold! Vi bragte os dog foran allerede efter 10 min. på mål af Philip Olsen. Resten af 1. halvleg var meget ligebyrdig, men Brødeskov skabte ballance i regnskabet ved at udligne til 1-1 ca. 10 min før halvleg, hvor vi var i undertal, fordi Vores målmand var ude i 10 min. på et gult kort. Suli overtog målet!
2. halvleg var endn en jævnbyrdig affære, men med 2 mål ag Christoffer Wargo, sænkede vi topholdet og vandt 3-1.
Stor ros til hele holdet for en taktisk og koncentreret indsats.
Fidusen gik til Marc, der spillede en stor kamp og fik samtlige stemmer.
Næste kamp er på udebane tirsdag d. 15.05 mod Team Egedal.
Rasmus Barfod
|
|
|
11-maj-2012
|
|
U-16 Mesterrækken
|
|
Siden det sidste referat har holdet spillet ude og hjemme mod henholdsvis Rosenhøj og Nordvest. Rosenhøj som i sidste års pokalturnering voldte os store problemer, såvel som Nordvest hvor vi tabte ude med 2 - 3, efter afbrud grundet kraftig tordenvejr.
Kampen i lørdags ude mod Rosenhøj vandt vi komfortabelt med 4-1, igen med drengene som spilførende.
Så i går onsdag den 9. maj skulle vi så møde Nordvest FC hjemme på City Ground og det endda med gæstetræner Svend Djurhuus ved roret da Bjarne P. hellere ville ned på Langebro(Altså Bjarne det er for tidligt, Sct. Hans er først den 23. juni). Svend kom ca. en halv time før kampen og tog straks fat i holdet, da de kom på banen efter en intensiv opvarmning under ledelse af Bjarne P.
Der blev lige lavet et par aftaler, givet et par opmuntrende ord samt stillet nogle få og enkle krav og lad det være sagt med det samme - holdet spillede rigtig god fodbold de første 30 - 35 minutter, hvor det også blev til et par chancer, nej de vadede rundt i store 50 - 100% chancer på baggrund af godt spil helt nede fra Per i målet op til vore kanter der kom med det ene fremragende indlæg efter det andet, historien vil vide at i hvert fald 5-7 fæle afbrændere kunne sættes på kontoen, selvom at vi allerede i det 5. minut bragte os foran 1 - 0 også her efter godt spil henover kanten hvor der bliver skudt på mål, målmanden halvklarer og bolden ender hos Christoffer T. der flot lægger af til Essam, der tørt og fladt sparken den i kassen. Det gode spil fortsatte, men vi skulle helt hen i det 29 minut hvor Jonathan sender Magnus D. afsted med en rigtig flot aflevering og Magnus sender bolden sikkert i mål til stillingen 2 - 0. I slutningen af halvlegen havde vor cheftræner Bjarne også fundet ud af at der ikke var Sct. Hansbål på Langebro og kom derfor tilbage for at give sit besyv med til drengene, dette blev selvfølgelig bestemt og kontant afvist, Bjarne kunne tage over ved halvleg.
Ca. 5 minutter inde i i 2. halvleg får vi et frispark lige uden for feltet i banens venstre side, ønskeposition for Magnus N. Svend dirigerer nu flere af vore spillere ned i bagrummet af feltet, men Magnus sender bolden direkte i mål tæt op af den forreste stolpe til stillingen 3 - 0. Kort herefter sender Bjarne P. Morten t. på banen for første gang i de seneste 1½-2 år og lad det være sagt med det samme Morten gjorde det rigtig flot og havde flere sikre og gode boldbesiddelser og gik med sit vanlige humør godt til stålet, flot Morten.
Spillet gik lidt i stå og Nordvest kom mere ind i kampen uden at være rigtig farlige, dels på grund af et godt arbejdende forsvar men også i særdeleshed af Mr. Clean Sheet i målet, Per stod igen en fejlfri kamp.
Efter yderligere 7-8 minutter finder Magnus N Magnus D med en flot præcis lang aflevering og så stod det 4 - 0. Angrebene bølger stadigvæk frem mod Nordvest FC med flere 100% chancer til følge uden at vi får sparket bolden de sidste 1-2 meter ind i modstanderens mål.
Endelig efter ca. 75 minutters spil kom Mudi rigtig til en flot aflevering fra Magnus D. og gjorde det til slutresultatet 5 - 0.
Stor ros til Victor K., Jonathan, Martin, Magnus D, Mudi og selvfølgelig kampens spiller Magnus N.
Holdet er nu ubesejret i 4 kampe med en målscore på 25 - 2
Onde rygter vil vide,at holdet, til torsdagens træning, vil arbejde meget med at komme rigtig ind i både flade og høje indlæg fra kanterne.
Stor tak til Svend D. for hjælpen, selvom vi ikke helt forstod alle dine råd og vink, samt tak for lån af gule overtræksveste til Nordvest, der også kom i blå spillerbluser.
Holdet spillede afgjort bedst under din ledelse i 1 halvleg.
Stor tak til de mange forældre, 2 holds spillere og andre der havde fundet vej til City Ground på denne regnfulde onsdag aften. Holdet spiller igen hjemme på lørdag mod Brøndbyernes IF kl. 12:15 på City Ground.
Chris & Bjarne
|
|
|
11-maj-2012
|
|
SERIE 3 - Svære betingelser
|
|
Sæsonen 2011/2012 har været en af de svære. I efteråret var vi hårdt ramt på bredden, da en del spillere var i udlandet for at studere og opleve – andre bare for at opleve. Alligevel blev det til 5 sejre i 11 kampe, hvilket vi egentlig var godt tilfreds med. I løbet af vinteren vendte alle tilbage, bort set fra Jacob Gunglagsson, som stadig er i udlandet - og derfor havde vi set frem til at tage hul på forårssæsonen med en stærkere og bredere trup. Desværre meddelte holdets topscorer Patrick Ludvig kort før opstarten, at han ville prøve lykken i nabo-klubben Hornbæk. Patrick der har spillet i Hornbæk før ville prøve sig af på et højere niveau, og han mente ikke vi have meget at spille for – vi kunne hverken rykke op eller ned. Det første var/er jeg enig med ham i, bestemt ikke det andet. Ærgerligt at miste topscoren, men sådan er vilkårene i dag. Desuden har Søren Lebeck mistet motivationen og pga. tidsmangel vil han som udgangspunkt kun spille oldboys. Derudover er Alex Drost stoppet, da han efter at være flyttet til København finder transporttiden for lang, hvilket er forståeligt. Jesper Hansen der fik endnu en alvorlig knæskade i efteråret, er desværre heller ikke klar til at spille foreløbig.
Efter 10 ugers vintertræning på kunst i Helsingør og 6 træningskampe, bl.a. en 3-1 sejr over Kvistgård, 2-2 mod Snekkersten og 3-3 mod vores u-19 hold, var det påskelørdag tid til den første kamp i foråret hjemme mod Karlebo. Efter en elendig start, hvor vi kom bagud 3-0 på en række personlige fejl fik vi rettet op på tingene. Vi kom på 3-2 og havde mulighederne til 3-3, da endnu en svipser betød at Karlebo scorede og reelt punkterede kampen, som endte med et 5-3 nederlag. Jeg kunne desværre ikke selv være til stede, men det var tydeligt at høre til træningen om tirsdagen efter kampen, at spillerne ærgrede sig, da de mente det var en af de kampe, man sagtens kunne have vundet – men de personlige fejl var for mange og for store.
Weekenden efter drog vi til Gladsaxe, et sted vi ikke havde vundet de 5 foregående sæsoner. Det var en af de svære men efter en fantastisk disciplineret holdindsats vandt vi 4-2 på 1 mål af unge Frederik Blomsterberg, 1 af Martin Wex og 2 af Thomas Hansen. Alle spillede godt, men ekstra plusser til Frederik Blomsterberg, som sled og slæbte og var en evig uro for Gladsaxes forsvar – og Thomas Hansen som igen viste, at han er god til at score de vigtige mål. Debut til Nicklas Spåndberg, som desværre brækkede storetåen!!
En god sejr og vi var i gang – det skulle følges op hjemme mod bundproppen KBK Hillerød. Det blev fulgt op, men det holdt hårdt. Først lavede målmand Morten Dünweber en kæmpe bommert, da han driblede rundt lige foran egen målstreg. Det var lidt for smart og en KBK-spiller sagde tak for tilbuddet og fik en lang tå på bolden, som trillede i mål. Holdet var rystet og få min. efter snorksov vi i forsvaret, da en off-side fælde kiksede og en modstander kom alene igennem. Hele forsvaret standsede op i stedet for at spille videre og alene med Morten scorede angriberen sikkert. Det så sort ud, men vi kløede på og havde flere gode tilbud, inden vi langt om længe fik scoret 2 mål ved Martin Wex og anfører Tobias Bühring. 2-2 i pausen, burde nok have været 3-2 eller 4-2 til os, hvis vi havde været lidt skarpere i feltet. 2. halvleg var dårlig begyndt da en halv chance pludselig blev til et mål til gæsterne. Resten af kampen blev et langt pres fra vores side mod KBK´s mål, vil skulle vinde! Belønningen kom 10 min. før tid da Martin Wex tog chancen fra kanten af feltet og sparkede højt i målet. Målmanden burde måske have afværget, men jeg tror hans udsyn var dækket, så han så bolden sent. Mål var der i hvert fald og 3-3 var en kendsgerning. Små 2 min. før tid tog Emil Blomsterberg sagen i egen hånd - han rundende en KBK-spiller venstre om, kom alene med målmanden og sparkede fra en spids vinkel bolden flot ind i det lange hjørne – flot detalje og et meget vigtigt mål.
2 ud af 3 var bestemt godkendt, kunne det følges op ude mod Værløse, som vi i foråret havde besejret 3-2 i en meget lige kamp. Svaret var desværre nej. Vi begyndte igen med vores 4-5-1 system, som havde virket godt mod Gladsaxe og KBK Hillerød, men vi var overhovedet ikke farlige fremad banen. Bagude var vi lidt uheldige 2 gange, som desværre førte til 2 værløse-mål. Et ”strømpe-skud” snød vikar-målmand Lasse, da bolden tog en underlige bane og sneg sig over Lasse, som havde hånden på bolden, men desværre ikke nok til at vifte den over målet. Ved 2-0 målet lossede Værløse bolden væk i deres forsvar. Losseriet blev til en perfekt aflevering, som spillede en angriber fri lige på kanten af off-side. Angriberen tog et træk og lige inden Michael Parbst kunne sætte en tackling ind skød han, og bolden røg heldigt (for Værløse) mellem benene på Lasse. Set over hele kampen var det vel ok Værløse vandt, målene var nogle af de dumme, til gengæld havde de et par store chancer på contra i 2. halvleg, da vi pressede på, men Lasse viste sin klasse og reddede. Worm misbrugte en stor chance ved stillingen 1-0, 1-1 kunne måske havde givet troen på lidt mere – og Skytte headede på overliggeren i 2. halvleg, men tættere på kom vi desværre ikke.
Torsdag d. 3/5 spillede vi så den sidste kamp ude mod rækkens nr. 1 Fredensborg. Det var med lidt bange anelser vi drog til Fredensborg, da nogle af de faste desværre ikke kunne spille, og vi ikke havde mulighed for at låne på u19 holdet, da de selv skulle spille. Fredensborg havde bolden mest, men de var ikke særlig god til at benytte den og vores forsvar med Worm i spidsen stod godt. 0-0 stod det i pausen, og vi talte om at vi bare lige skulle holde den 20 min. ind i 2. halvleg, så ville Fredensborg miste modet og vi kunne kæmpe os til 0-0 eller i bedste fald en 1-0 sejr på en contra. Desværre fik vi kort ind i 2. halvleg ikke clearet bolden ordentligt i forsvaret. Bolden blev spillet på tværs lige foran vores straffesparksfelt, Fredensborgs bedste spiller fik lidt for meget plads og med et følt spark placerede han bolden tæt op af den ene stolpe. Det blev kampens eneste mål. Fredensborg var bedst, men vi følte at vi med vores bedste hold kunne have fået noget med hjem.1. halvleg bød i øvrigt på en situation, som måske kunne have ændret kampens udseende. Emil Blomsterberg strøg igennem Fredensborg venstre forsvarsside, fik lobbet bolden over Fredensborgs bagerste mand, som fældede ham. Det så ud til Blomster var inde i straffesparksfeltet, men dommeren flyttede bolden lige udenfor stregen og dømte frispark. Den var tvivlsom og underligt at Fredensborg-spilleren i det mindste ikke fik et gult kort……..
Fredensborg var nr.1, lørdag venter nr. 2 Blovstrød hjemme på City Ground.
Claus Bak
|
|
|
8-maj-2012
|
|
U19: 1. holdet tilbage på sporet med sikker 3-0 over Frederiksværk
|
|
Torsdag aften spillede vi ude mod Frederiksværk, og vi var kraftigt præget af afbud (Rasmus, Knudsen, Jørgensen, Spånberg, Tafdrup og Djurhuus), men kampen blev aldrig rigtig spændende, idet vi sad på kampen fra start til slut. Frederiksværk har skiftet meget af holdet ud, og de stiller nu op med et yngre hold, som gerne vil spille bold (tidligere spillede Frederiksværk altid med lange bolde). Der kom ingen dommer til kampen, men heldigvis fik man fat i en anden dommer (som dog først kunne komme lidt senere), så de første 20 minutter dømte en Frederiksværk-leder, og derefter kom reservedommeren og dømte resten af kampen.
Vi scorede lige i starten af 1. halvleg, men Larsen blev dømt offside, og selvom vi havde bolden hele tiden, tilspillede vi os for få store chancer. Vi kom på 1-0 efter 15 minutter på et godt skud af Alexandre, men desværre fik vi ikke scoret mere i 1. halvleg, selvom vi virkelig havde bolden meget.
2. halvleg fortsatte vi dominansen, og alle de tre indskiftningsspillere kom ind og gjorde en klar forskel med deres spil og deres vilje. Frederiksværk havde vel ikke et farligt forsøg i 2. halvleg, og de blev stille og roligt kørt trætte. Vi kom på 2-0 på straffe begået af Schnoor (spillede en stor kamp), og Mathias scorede sikkert. Kort efter blev det 3-0 ved Alexandre, som blev godt spillet fri af Alexandre. Derudover havde vi vel en 3-4 store chancer (den største til Larsen efter et flot angreb), og endelig blev vi snydt for et meget klart straffespark begået mod Larsen, men den ellers udmærkede dommer dømte ingenting.
En sikker 3-0 sejr (burde havde været et par mål større), 3 gode point, ingen skader og en kamp uden 3-4 nøglespillere - det må kaldes en klar godkendt indsats. Alexandre fik fortjent bamsen tæt fulgt af Schnoor, Niclas og Larsen (Larsen spillede en super kamp, men mangler bare lige at få hul på målscoringen).
Tak for opbakningen fra Peter Nilsson, Wriedt, Esbens far, Tafdrup, Jørgensen, Rasmus Hansen og Philip.
Nu har vi kamppause til den 19/5, hvilket er super, da vi så kan få nogle af vores skadede spillere klar igen.
Tak for indsatsen, drenge
Svend
|
|
|
8-maj-2012
|
|
U18 piger 3. div. øst - Fremadnord – Bk. Fremad Valby
|
|
Søndag tog Fremadnord imod Fremad Valby, hvilket så ud til at blive en spændende kamp, da begge hold havde fået en blandet start på turneringen.
Det startede ud som en meget rodet kamp, hvor personlige fejl skulle føre til chancer, og dette skete i begge ender.
Men efter godt i kvarter spil kan Julie få en dyb stikning i dybden fra Caroline Kold og Julie kan sikkert sætte den ind med indersiden til 1-0 til Fremadnord. Dette skulle få humøret oppe og forhåbentlig få det bedre spil frem.
Dette var dog ikke tilfældet, chancer opstod i begge ender, men det var Fremad Valby turs til at score til 1-1 efter at driblinger i eget felt skal forbydes.
Inden halvleg kunne Fremad Valby også bringe sig på 2-1 efter et par dårlige udspark.
I halvlegen var der fokus på, at vi skulle have spillet op og køre, og vi skulle stå meget tættere i vores markeringer.
Efter halvlegen blev det ikke specielt kønnere, dog kunne vi se, at det meste afspillet foregik på Fremad Valbys banehalvdel. Dette gav en hurtige chance for halvlegens start, hvor Fremad Valby redder bolden på stregen. Herefter viser Fremadnord sig ikke farlige nok, og der er ikke mange store chancer.
Personlige fejl og dårlige markeringer fører til både 3-1, 4-1 og 5-1 til Fremad Valby før Fremadnord kan pynte på resultat kort før tid til 5-2 på et mål af Koko, som blokerer en clearing fra Fremad Valby og dermed går den i mål til slut resultatet 5-2.
Skidt kamp – vi må op på hesten igen inden den står på en spændende kamp næste weekend mod Damsø.
|
|
|
8-maj-2012
|
|
Sejr til 99'erne
|
|
Sådan, så kom første sejr i række 1 i hus, en sikker 3-0 sejr over LSF efter en meget
disciplineret indsats af alle mand der fulgte vores kampoplæg til punkt og prikke.
Vi viste på forhånd at dette var en af "de lige" kampe , ligeledes at nogle af disse vinder man og nogle taber og da vi tabte mod Holbæk skulle det være vores tur.
De første 5 minutter skulle vi lige igang og LSF sad på kampen og fik da også sent bolden i mål, men dommeren dømte korrekt frispark til Herbert der blev trumlet ind i sit mål. Derefter kom vi mere og mere ind i kampen og fik skabt et par gode chancer dog uden scoring, det kom dog efter 11 minutters spil da Andreas med tæmmede et dårligt udspark fra målmanden og sendte den via stopen i mål. Vi fik herefter et par gode muligheder bl.a på hjørne men ind kom bolden ikke, i den anden ende havde forsvaret helt styr på LSF's offensiv. 5 minutter inden pausen stod Kasper og Andreas i kø for at sparke et god indlæg i mål og det blev Kasper der sendte bolden i mål, dejligt med et mål til os inden pausen. Stor ros til alle i pausen , ind med Jeppe og Anton A til 2 halvleg, der begge leverede en rigtig god indsats.
2 halvleg.
LSF havde nu gavn af medvinden , men vi spillede yderst fornuftigt , gjorde det ikke svært for os selv, vi skulle ikke forcere noget og fik spillet bolden fornuftig rundt, fik dækket godt op og alle mand arbejdede stenhårdt, vi fik etableret en del gode angreb, på et at disse sendte Emil sikkert bolden i kassen efter en god aflevering fra Lau , 3-0 det måtte ikke glippe og det gjorde det heller ikke selvom Emil måtte en tur i straffeboksen (gult kort=5 minutter og flødeboller !!) .
Første sejr var dermed i hus i række 1, super super flot, vi arbejder videre , næste kamp på søndag ude mod Hillerød.
Stor stor ros til alle mand, det har I fortjent , I arbejder super til træning og til kamp.
Kampens spiller blev fortjent Kristian der spillede stensikkert og godt i forsvaret, dermed kommer "Nord" med Kristian hjem.
En meget tilfreds træner
PW
|
|
|
007-maj-2012
|
|
U19 - Super start på forårssæsonen for 2. holdet
|
U/19 2 vandt uden kamp
U/19's andet hold vandt en skrivebordssejr, da modstanderen fra Avedøre ikke mødte op. Det blev til en træningskamp mod U/17 i stedet.
Torsdag den 19. april skulle U/19 2 have spillet turneringskamp på City Ground mod Avedøre, men måtte gå forgæves, da modstanderen ikke dukkede op.
Det blev derfor til en skrivebordssejr på 3-0 - en ærgerlig måde at vinde på, men alligevel godt at få tre point.
For dog ikke at gå helt forgæves blev der lynhurtigt arrangeret en træningskamp mod U/17, som gav en god omgang træning.
Uafgjort skulle have givet sejr
U/19 2 spillede en god udekamp mod Allerød, men trods det store overtag i kampen måtte man nøjes med uafgjort.
Efter spil og chancer at dømme var det ikke helt retfærdigt, at Hellebæks U/19 2 hold måtte nøjes med 1-1 i udekampen mod Allerød.
Chancemæssigt startede det godt for Hellebæk, der dog brændte den store og oplagte målchance allerede efter et minuts spil. I stedet måtte man noget ufortjent indkassere et langskudsmål efter tre minutter, og det blev derfor lidt op ad bakke.
Men herefter så Hellebæk sig ikke tilbage og kæmpede sig hårdt frem til overtaget i kampen og kunne fortjent udligne efter 37 minutter på et mål af Philip Olsen på et flot oplæg af Mikkel Djurhuus.
Resten af kampen var stort set spil til et mål - Allerøds -, men uskarphed foran mål gjorde, at Hellebæk måtte nøjes med uafgjort.
Sejr over HGI
U/19 2 vendte kampen på hovedet og vandt 1-3 på udebane over HGI.
Hellebæks U/19 hold formåede at vende kampen til sejr over HGI, efter hjemmeholdet var kommet foran 1-0. Det endte med en 1-3 sejr til Hellebæk.
HGI kom ellers foran på et straffespark, som i samme ombæring gav en ti minutters udvisning til målmand Tonny Larsen. Suleiman Sabbah overtog midlertidigt målmandsposten og gjorde en god figur.
I pausen foretog Hellebæk en række justeringer, der medførte, at Hellebæk fik overtaget. Efter en times tid kunne Christoffer Wargo udligne, inden Philip Olsen og Daniel Bendorff slog sejren fast.
Stor ros til holdet for en god kollektiv indsats.
U/19 2 har nu 7 point for tre kampe.
Rasmus Barfod
|
|
|
05-maj-2012
|
|
Ærgeligt nederlag til 99-1 mod Holbæk
|
Efter en "frisk" køretur afkom vi til Holbæk som vi skulle møde i vores anden kamp i række 1 , Holbæk viste sig at være et godt spillende hold ( deres hold 1 er superstærk og spiller også i række 1, så de har nogle gode træningsmuligheder) . Vi kom rigtigt skidt igang og Holbæk sad totalt på kampen de første 10 minutter,derefter vågnede vi op til dåd og fik os stille og roligt kæmpet os ind kampen, alle mand løb og kæmpede flot og efter 20 minutter bragte Emil os på 1-0 efter et godt udført angreb, det holdt halvlegen ud.
2 halvleg vi kom lidt skidt igang igen , og Holbæk sætte os under pres, men vi forsvarede os godt og fik også skabt en del en fine angreb med nogle udemærkede afslutninger, vi holdt føringen indtil 9 minutter før tid , da et boldtab på midten hurtigt blev omsat til en kontra og selvom Herbert fik reddet i første omgang endte returen hos en Holbæk spiller der sikkert kunne sende dem ind. 3 minutter før tid (ØV ØV) blev det 2-1 da et indlæg fik lov til at passere igennem forsvaret til en helt fri Holbæk spiller der sikkert scorede.
Ærgeligt , 1 point havde været fortjent men sådan går det jo ikke altid, men der kommer flere at disse lige kampe og vi skal så forsøge at vinde nogle af dem.
"Nord" gik idag til Nicolas der kæmpende flot , derudover fik midtbane med Lau og Frodegaard løbet mange meter . Vi skal op på hesten igen , og det skal ske i næste kamp som er på hjemmebane mod LSF.
pw
|
|
|
01-maj-2012
|
|
U19: Skuffende nederlag til 1. holdet til Værløse
|
|
Lørdag spillede U19´s 1. hold på hjemmebane mod Værløse, som har været noget af vores "onde ånd", da vi trods mange trænings-, pokal- og turneringskamp mod dem de sidste 3-4 år aldrig har vundet over Værløse.
På papiret stillede vi op med noget nær det stærkeste hold, og vi var da også spilstyrende i det meste af kampen, men desværre ramte vi en dag, hvo vi bare ikke kunne score. Værløse stod langt tilbage på banen i 1. halvleg og satsede på contra, og de havde vel kun et farligt forsøg, da vi kiksede en tilbagelægning. De første 30 minutter spillede vi faktisk en rigtig gang flot fodbold, og vi burde havde ført med et par mål ved pausen. Alexandre skød lige forbi efter et godt angreb, og derefter havde Riad to meget store chancer, men den ene røg forbi mål og den anden blev reddet af Værløses bedste spiller, nemlig deres målmand. Knudsen var også tæt på efter en god aflevering af Larsen. De sidste 15 minutter af halvlegen gik vi noget i stå - tydeligt frustreret af vores manglende scoringer. Kort før pausen gik Riad ud med en skade - Riad havde ellers spillet en flot halvleg.
2. halvleg blev ikke lige så god som 1. halvleg, og i perioder kom Værløse længere frem ad banen, og de havde en del indlæg, som aldrig blev farlige. derudover havde de en rigtig stor chance, men den blev på en eller anden måde reddet på stregen og sparket væk. I den anden ende blev Knudsen og Larsen aldrig rigtig farlige, men derimod begyndte Alexandre at vise tænker, og gang på gang rykkede han igennem deres forsvar. Desværre blev vi lidt hårdt ramt af skader under kampen - Knudsen, Ejlersen og Jørgensen - hvilket betød, at vores rytme blev endnu mere spoleret. Alexandre havde to store chancer, hvor især den ene var en 100% chance, men deres målmand kom i vejen, og også i andre tilfælde var vi tæt på, men hele tiden manglede lige den sidste kynisme. Med 3 minutter igen havde vi endnu et godt forsøg som blev afværget, bolden røg ud til Larsen, som "bare" skulle sparke bolden i kassen fra 5-6 meters afstand, da målmanden var i den anden ende af målet, men desværre røg skuddet lige over mål. Og pludselig - med 2 minutter igen - slog Værløse kontra, en spiller slap fri på midtbanen, og han spillede en dyb stikning frem til deres enlige angriber, som alene med Wriedt sparkede den sikkert i mål. Kampen sluttede med en masse hårdt spil og en dommer, der mistede overblikket, men kampen endte vildt ufortjent med 0-1.
Værløse skal have ros for en flot indstilling igennem hele kampen, og de kæmpede om hver en bold, men flot fodbold spillede de nu ikke. Vi spillede flotte 30 minutter, styrede det meste af kampe, men vi kunne bare ikke score. Alexandre fik fortjent bamsen med 10 stemmer, men de 4 bagerste spillede faktisk også en rigtig god kamp og gav Værløse meget få chancer. Vores offensiv har nu haltet i to kampe, og det må vi bare arbejde med de næste træninger, for ellers når vi s.. ikke vore mål: Vi vil vinde Mesterrækken.
Igen dejlig stor opbakning på sidelinien - bare ærgerligt at vi ikke kunne give dem en sejr.
Det var nogle meget skuffede spillere, der forlod banen, men tro mig: Vi kommer igen.
En skuffet træner
Svend
|
|
|
23-apr-2012
|
|
U18 piger 3. div. Øst: Fremadnord – Lyngby BK 2-2
|
Fremadnord tog imod Lyngby på en søndag med meget blandet vejr, men dog havde tiltrukket en del tilskuere. Før kampen var der lagt op til en spændende kamp, og en udfordring for Fremadnord. Lyngby havde nemlig vundet deres første kamp 6-3 imod Herlufsholm, hvor de havde vist at de sagtens kunne score mål.
Efter godt et kvarters spil kan Lyngby bringe sig foran 1-0 efter en start med chancer i begge ender. Det bølgede frem og tilbage, dog med et lille overtag til Lyngby.
Efter godt 25 min kan Lyngby også bringe sig foran 2-0 efter at have presset godt. Fremadnord viser en masse fight i første halvleg og viser i perioder godt spil, hvor vi får spillet bolden godt rundt. Efter et par chancer og lidt klumpspil peger dommeren på straffesparksplettet efter Julie er blevet nedlagt i feltet. Herefter sætter Koko den sikkert ind i modsatte side af målmanden til 2-1 og Fremadnord kan gå til pause med en masse gejst, hvor man kan mærke at vi får point i denne kamp.
Efter en halvleg med ikke de store justeringer kan vi ligge et godt pres på Lyngby, hvor vi viser at vi kan lade bolden gøre arbejdet, og spille hinanden godt. Med en masse fight og igen chancer i begge ender, men Fremadnord presser Lyngby ned på banen. Efter en god aflevering fra forsvarskæden op i dybden kan Julie sætte en flot inderside på bolden og udplacerer Lyngbys målmand til 2-2 –jubel og glæde kunne spores hos pigerne.
Pigerne var klar på at tage alle 3 point, og presser stadig Lyngby, men enkelte situationer mister man lige koncentrationen og dette gør at Lyngby får nogle store chancer til sidst.
Men med en masse fight og kampgejst kan Fremadnord lukke af – dette er takket værd fra Tine i målet, som snakker godt til sit forsvar, hvilket skaber en tryghed.
Efter en stor hjælp til hele holdet med al sin snak nede bagfra og nogle gode igangsætninger er Tine Andersen blevet kåret til kampens spiller.
Helt klart en god kamp fra Fremadnord som viser holdning og kommer igen efter at have været bagud 2-0. Dette giver os selvtillid til de kommende kampe, og vi kan se positivt på fremtiden efter at vi har mange piger til træning og kan arbejde med de vi mangler i vores spil.
- Frederik Sandby
|
|
|
23-apr-2012
|
|
U19 - Mesterrækken: 1. Holdet vinder lokalopgør efter skidt indsats
|
Indstillingen er en vigtig ting i fodbold, hvilket vi så i onsdagens pokalkamp mod FC Nordsjælland, hvor vi virkelig var tændte, fokuserede og spillede en flot kamp. I søndagens kamp måtte vi så sande, at det kan være svært at være 100% tændte, når man så pludselig skal spille mod et hold, som man bankede med 7-0 i efteråret. Espergærde derfor var virkelig tændte, da de helt klart ville have revanche. At vi så manglede spillere som Tafdrup, Jørgensen og Alexandre gjorde selvfølgelig hellere ikke kampen lettere.
Det meste af 1.halvleg var en rodet omgang, hvor Espergærde konstant sparkede lange bolde frem ad banen, og hvor de gav den maksimal fysik i alle nærkampe – og hvor dommeren gav lov til al for hårdt spil. Espergærde havde vel ikke en reel målchance i 1. Halvleg – de havde en del langskud, som Wriedt sikkert tog sig af. Vores angrebsfodbold virkede desværre slet ikke i denne kamp, og hverken Knudsen eller Larsen kom til nogen nævneværdige chancer i den kamp. Holm i højre side og Esben/Blomsterberg i venstre side havde enkelte gode aktioner, men ellers blev det en kamp på Espergærdes præmisser: Lange bolde, fysiske nærkampe og hårdt spil. Vi kom på 1-0 på et straffespark begået mod Schnoor efter et fornemt langt løb. Rasmus sparkede sikkert bolden i mål. Vi kom noget senere i halvlegen på 2-0, og igen på straffespark denne gang begået mod Blomsterberg efter en god aflevering fra af Esben. Igen scorede Rasmus sikkert. Kort efter burde det havde været blevet 3-0, da Riad fangede en løs bold i feltet, spillede Knudsen som straks spillede Holm, som helt alene med målmanden sparkede bolden langt over mål. Dommeren mistede overblikket i løbet af kampen, og i de sidste 5 minutter fik vi to gule kort (Larsen og Schnoor), og de så s.. lidt tynde ud.
Vi startede så 2. Halvleg med 9 mand, men Espergærde skabte absolut intet i den periode. Mikkel D. og Niclas kom ind efter pausen (Sebastian lidt senere), men vores spil hang stadig slet ikke sammen, og det blev igen en rodet halvleg med masser af fight og masser af dårligt spil. Vi havde vel to pæne forsøg i 2. Halvleg på et skud fra Schnoor og et hovedstød fra Rasmus. Espergærde kom hellere ikke til chancer, men de havde rigtig mange høje bolde ind i vores felt, men rigtig farlige blev de nu aldrig. De havde dog et kvarter et flot langskud, som Wriedt lige så flot reddede til hjørne. Med cirka 5 minutter igen scorede Espergærde på et hovedstød, hvor vores markeringer så meget skidt ud. Og da Mikkel Knudsen fik gult kort (igen tyndt), og dommeren pludselig havde lagt 4 minutter til, så blev det en lang og spændende afslutning, dog uden at Espergærde kom til store chancer. Kampen sluttede 2-1 til os.
Sejr og 3 gode point, og igen et bevis på, at vi er kommunens bedste U19-hold, selv om vores spil slet ikke var prangende i dagens kamp. Træneren tager det fulde ansvar, da det er min opgave at få spillerne på banen med den rigtige indstilling, og det kiksede til dagens kamp. Bamsen gik til Riad efter et stort stykke løbearbejde, men også stemmer til Rasmus, Holm og Wriedt. Dommeren dømte ikke en særlig god kamp, tillod alt for meget hårdt spil, og er det utroligt, at vi skulle have 3 gule kort, mens Espergærde kun fik et gult kort (deres bagerste mand sparkede bl.a. Larsen ned lige inden feltet, men selvom dommeren dømte frispark, så fik Espergærde-spilleren hverken gult eller rødt kort).
Tak for den sædvanlige store opbakning på sidelinien: Palm, Philip, Spånberg, Jørgensen, Sulaiman, Sus + Magnus, Tine, Riads far og bror, Claus Hansen + familie, Esbens forældre, Birger, Holms familie, Schnoors familie, Niclas Tafdrup, Ejby, Kold (utrolig trofast) + 4-5 øvrige. Dejlig at I altid følger holdet J
Ses på lørdag 13.45 på ”City Ground” mod Værløse
En tilfreds (med resultatet) og utilfreds (med spillet) træner
Svend
|
|
|
23-apr-2012
|
|
U16 Mesterrækken : Hellebæk - Slagelse
|
|
Så var det tid til årets første hjemmekamp på den ny renoverede City Ground.
Vi skulle op imod Slagelse der havde vundet deres første 2 kampe og samtidig et af de få hold vi tabt til i de forløbne sæsoner.
Gutterne var klar fra kampens start, hvor spillet i de første minutter bølgede lidt frem og tilbage. Efter et par minutters spil havde Martin et ifølge ham selv "hårdt hovedstød der med et smæld prellede af på overliggeren". Nu begyndte så også at regne, hvilket helt klart bekom vore spillere særdeles vel. De pillede med hurtigt, iderigt og målsøgende spil pynten af Slagelses spillere. Ca. 7 minutter inde i kampen afsluttede Jonathan et flot gennemspillet angreb med en flot aflevering til Magnus D.(tidligere mr. No gal) der flot sparkede den i mål til 1-0. At dette skulle blive starten på en udklasning af Slagelse med fejende flot og hurtigt spil over hele banen kunne ikke forudses, men…….. . Efter 14 minutter, igen efter flot kombinationsspil, fandt Magnus D. så Jonathan der bragte os foran 2-0. I det 18 minut begik Slagelse et frispark lige uden for eget felt, det omsatte Jonathan med et flot sparket frispark til føringen 3-0. 8 minutter senere Blev bolden kørt hurtigt rundt i rækkerne og Mudi lagde en perfekt aflevering til Manus D. der øgede føringen til 4-0. I det 30 minut fik vi igen frispark helt ude i venstre side af banen et par meter uden for feltet, dette frispark omsatte Magnus N., nok med kampens mål, som han flot placerede helt op i det lange hjørne , SUPERMÅL - nu førte vi så 5-0 -.
Hverken holdet eller Jonathan og Djurhuus var helt færdige så 38 minutter inde i halvlegen satte de punktum for første halvleg med en flot frispilning fra Magnus D. til Jonathan og vi førte 6-0 ved halvlegspausen.
Flere at Slagelse spillerne sagde det havde ikke blot været hårdt at løbe rundt uden resultat mod et rigtig godt hold men det var direkte ydmygende.
Fra starten af 2 halvleg stod det hurtigt klart for enhver at tempoet var fladet og Slagelse dermed kom lidt mere med i spillet og til spillede sig halvlegen igennem en til to chancer som de med lidt større skarphed kunne have omsat til et eller to reduceringsmål. Nu tordnede Bjarne P.'s stemme igen udover stadion og drengene satte igen lidt mere fart i spillet, dog uden at nå 1. halvlegs højder. Efter en små 72 minutters spil endte bolden hos Essam, der med et par proptrækker driblinger satte 2 mand af, hvor den 3. modspiller begik et soleklart straffe som Martin sikkert omsatte til føringen 7-0. 2 minutter før slutfløjtet fandt denne gang Victor K. med en flot aflevering Mudi S. også denne aktion endte i mål til slutresultatet 8-0
Stor ros til Magnus D, Martin, Emil L, Magnus N og ikke mindst kampens spiller Jonathan P. samt vore Modstandere Slagelse der på trods af lektionen spillede fair og aldrig tabte humøret eller begyndte at spille groft og svinsk, nej de fortsatte kampen med at spille fodbold.
En forrygende sæsonstart med 2 storsejre og en score på 16-1. Vi har hjemmekamp igen på lørdag d 28/4, hvor Team Egedal kommer på besøg.
Vort 2. hold i række 3 mødte søndag BSV 1 hjemme. Efter 1-5 nederlaget fra sidst skulle spil og indsats op på et højere niveau. BSV viste sig dog også at være et rigtig udmærket hold, så det blev en ganske god kamp.
Vi kom bagud 0-2 efter en god BSV start. Markus Just fik reduceret til 1-2, men BSV nåede lige en pausen at øge til 1-3. Mikkel Wargo måtte se et fint forsøg afværget på selve målstregen efter flot aflevering fra Morten.
For anden kamp i træk scorede vore modstandere efter mindre end 1 minut af 2. halvleg. Det skal vi have forbedret. Bagud 1-4 så det noget sort ud. Men holdet kom flot igen og med 2 fine mål af Morten og Gift stod det nu 3-4. Johannes havde et godt forsøg og var tæt på at udligne. Desværre slog BSV til og scorede til 3-5, og så gik gassen af vort hold. Det endte med et 3-7 nederlag efter en god indsats langt hen ad vejen.
Vi må erkende, at der skal mere luft og træning til hos flere, hvis vi skal på tavlen. Selvom indsatsen var langt bedre end sidst, så er der bestemt plads til forbedring.
Bedste mænd i dag var igen Morten (der virkelig er på vej tilbage) og Mikkel Wargo (kæmpe løbearbejde, der ikke er set før fra Mikkels side).
Gustav Schrøder havde en travl formiddag i målet og gjorde det fint. Han blev solgt nogle gange af sit forsvar, der ofte gjorde deres til at holde Gustav beskæftiget med noget løse markeringer.
Vi skal fortsætte den opadgående kurve, men med pæn stigning, hvis vi skal på tavlen i række 3.
På søndag gælder det BSV 2 på udebane.
Chris & Bjarne
|
|
|
22-apr-2012
|
|
99'erne: Sæsondebut på City Ground
|
|
Sæsondebut på City Ground i række 1 og så mod det stærke hold fra Rosenhøj, der hører til blandt de 3-4 bedste hold på Sjælland.
Selvom vi tabte 0-7 kan vi med rette være meget stolte af kampen.
Vi lagde godt ud , stod godt på banen og fik dækket godt op for Rosenhøj, der spiller super flot fodbold, de havde mest spil men vi fik lukket godt af og fik efter 10 minutter
en kæmpe chance , desværre sendte Emil bolden over mål. Efter 22 minutter kom Rosenhøj på 1-0 et flot gennenført angreb i højre side og bolden blev sent indover hvor vi ikke
fik dækket godt nok op og angribere sendte den sikkert i kassen.
Sølle 1 minut før pausen blev det 2-0 da vi ikke fik clearet bolden i forsvaret , men helt godkendt indsats i 1 st halvleg.
2 halvleg, vi kom skidt igang og efter 5 minutter blev det 3-0 efter et ordentligt forsvarskiks, vi fortsatte dog og var godt med indtil midt i halvlegen hvor det blev 4-0
på et flot hovedstød, i de sidste 10 minutter fik Rosenhøj scoret yderligere 3 gange . Vi havde også et par løse chancer men desværre fik vi ikke omsat dem i mål.
0-7 i første kamp i række 1 til et super stærkt hold , der efter sommerferien mister 6-7 mand til FCK og Brøndby samt FCN er bestemt ingen skam og som træner er jeg meget
tilfreds med indsatsen , det er jo ikke mod sådanne hold vi skal tage vores point .
Stor tak til Mette , SP og Ann for at passe Corner, og til Hans for super flotte FC Nord kager.
Vi arbejder nu stenhårdt frem mod de næste kampe mod Holbæk og LSF .
Peter
|
|
|
19-apr-2012
|
|
U19: Pokalsensationen udeblev, men imponerende indsats mod Ligaholdet fra FC Nordsjælland
|
Onsdag aften blev 302 tilskuere vidne til en mandfolkepræstation af vores U19 hold. Modstanderen i kvartfinalen (DBU´s pokalturnering) var jo ingen ringere end FC Nordsjælland fra landets bedste række, og de mødte op i næsten stærkeste opstilling med spillere på kontrakt, spillere på de forskellige landshold (U17, U19), og med langt flere turneringskampe i benene (vi har jo kun spillet en kamp i år på græs).
Selvom der var afbud fra Tobias Jørgensen (vores bedste spiller i søndags), så troede vi sgu på sensationen, og det var nogle meget seriøse og fokuserede spillere, der mødte op til kampen. Min taktik fulgte spillerne til punkt og prikke, og 1. halvleg blev næsten som håbet. FC Nordsjælland lagde klart bedst ud (anført af banens suverænt bedste spiller Bjarke Jacobsen), og de havde halvlegen igennem bolden mest, men meget af tiden spillede de bare bolden rundt i forsvaret (vi pressede ikke så langt fremme i dag), så de kom faktisk ikke til så mange store chancer i 1. halvleg. Vores forsvar (Wriedt, Mathias,Esben, Toyberg og Rasmus) spillede forrygende, og på midtbanen blev der løbet rigtig mange kilometer. Vi fik en stor chance for at komme på 1-0, men deres målmand nåede ud og fik blokeret Riads skud. Efter 31 minutter scorede FC Nordsjælland til 1-0 på et langskud, hvor vi sad for langt fra vores markeringer. I halvlegens sidste minut spillede vi os fornemt igennem deres forsvar, Larsen lagde en perfekt aflevering til Knudsen, som hamrede bolden på stolpen ..........En flot 1. halvleg, hvor det ligeså godt kunne havde stået 1-1.
Vi startede 2. halvleg med en mand i overtal, men desværre kom FC Nordsjælland rigtigt godt ud til 2. halvleg og fik presset os. I slutningen af 1. halvleg havde man skiftet Emil Berggren ind, og Emil gjorde en klar forskel i kampen (en af deres klart bedste spillere). Han var konstant farlig oppe foran (dejligt at se en af egen avl klare sig så flot). Efter 3-4 minutter scorede Emil til 2-0 tæt under mål efter godt samarbejde af Bjarke. Vi fik Holm og Tafdrup på banen (lidt offensiv satsning), og vi var faktisk farlig på vores kontra, og især Alexandre kom hele tiden i nogle stærke ryk. Vi havde et par gode afslutningen, som deres målmand tog sig sikkert af, men med cirka 20 minutter igen kom forløsningen: igen fik vi bremset deres midtbane, og igen var det Alexandre der førte bolden frem i ekspres-fart. Alexandre spillede perfekt Mikkel Knudsen, som scorede helt sikkert. Vild jubel både på og uden for banen. 1-2 og cirka 20 minutter igen. Heller ind, da Schnoor løb fuldstændig flad efter flot indsats, og desværre begyndte vi at få lidt modgang i denne fase: Nu sad Schnoor ude, og Blomsterberg sad også ude med er "trælår", og da Tafdrup faldt om på græsset med store smerter, så var vores udskiftningsmuligheder slut. Niclas fik et knæ i ryggen, blev efterfølgende kørt på hospitalet med ambulancen, men heldigvis lyder de første meldinger på, at det ikke var noget alvorligt, men måske "bare" en kæmper fiberskade i ryggen - synd for Tafdrup, som har scoret 11 mål i de sidste 4 kampe. Da Heller fik et gult kort med 7 minutter igen, og halvdelen af vores hold var tømt for kræfter, fik FC Nordsjælland lidt for let spil, og de scorede også til 3-1, og havde Wriedt ikke hevet 3-4 superredninger frem, så havde de scoret endnu flere mål.
Kampen endte 1-3 og pokal-eventyret er nu slut. Men at spille næsten lige op med et hold fra Ligaen - vi ligger altså 4 rækker under Ligaen - er sgu både flot og imponerende, og tænk hvis vi havde scoret til 1-1 i slutningen af 1. halvleg.
Jeg har aldrig været så tilfreds efter et nederlag, og spillerne fortjener stor ros. Rasmus Hansen fik fortjent bamsen efter en super indsats, men alle løb, fightede, kæmpede og spillede utroligt flot - sjældent har vi løbet så mange kilometer i en kamp (FC Nordsjælland spiller en rigtig god gang fodbold). Og dejligt at måle sig med nogle af de bedste spillere i Danmark.
Super ros til dagens dommer - han gjorde det perfekt :-)
Endnu større ros til alle de fremmødte tilskuere - optalt til 302 - som gjorde hvad de kunne for at hjælpe holdet til sejr (der var både røg, lys, megafoner og meget andet). Imponerende opbakning i det halvdårlige vejr, og dejligt at høre deres positive udmeldinger om vores indsats efter kampen. Tak for støtten !!!!
DBU var også mødt op, og deres repræsentant var utrolig positiv efter kampen, og han syntes klart, vi burde spille i 2. eller 3. division - dejlig ros fra en uvildig person :-)
Tak for kampen drenge - nu må vi videre i Mesterrækken, og næste kamp er allerede på søndag ude mod Espergærde (klokken 13.00).
Hilsen fra en meget tilfreds træner
Svend
|
|
|
16-apr-2012
|
|
U18 piger 3. division - Første turneringskamp
|
|
Så startede sæsonen, og Fremadnord skulle spille en udekamp mod rivalerne fra Espergærde. En kamp som betyder rigtig meget for alle pigerne, da de går i skole og kender hinanden på kryds og tværs.
Vi kunne mærke allerede da vi mødte, hvor tændte pigerne var på at give alt hvad de havde for at vinde den kamp.
Espergærde startede ud som lyn og torden, hvor de pressede Fremadnord højt oppe på banen, dog uden de helt store chancer i de første par minutter. Dette skabte kaos, og Fremadnord havde ikke meget spil. Som kampen skred frem fik Fremadnord lidt mere af spillet, og fik bygget angrebene op, hvori man måtte kæmpe sig igennem de hårdt arbejdende Espergærde-spillere.
Fremadnord-pigerne kæmpede, dog var der en som viste hvor meget en god kampmoral kan gøre – Klemi var hele tiden i hælene på sin modstander, som ikke mange gange kom forbi hende, og hun fik lagt nogle gode afleveringer frem til fløjen.
Efter godt en halv times spil kunne Espergærde bringe sig foran, og kort efter kunne de bringe sig på 2-0 efter lidt kaos i forsvaret.
I pausen byttede vi lidt rundt, og det hjalp til at vi fik presset Espergærde lidt mere. Inden for de første 10 min fik vi skabt to store chancer, som dog en godt spillende Espergærde-målmand kunne tage sig af. Chancerne er bygget op igennem rigtig godt spil fra pigerne, hvor man spiller sig igennem forsvaret.
Igen i de første 20 min af 2. halvleg er det meget lige, dog får Espergærde tilkendt et straffespark som de sikkert sparker ind.
Og i slutningen af kampen kan Espergærde bringe sig på 4-0 efter en lidt ukoncentreret indsats. Og dette bliver kampes resultat.
Kampens spiller: Natasha Klemi
Fremadnord spiller fodbold i perioder, hvor man får skabt sig nogle gode chancer, så der er noget der kan arbejdes videre på.
Vi ser frem mod en sæsonstart på hjemmebane på søndag d. 22/4 kl. 14.30 mod Lyngby.
|
|
|
16-apr-2012
|
|
U19 Mesterrækken - 1. holdet fik en sikker sejr i første kamp i foråret
|
|
Søndag spillede U19´s 1. hold foråret første kamp, og det var hjemme mod BSV, som altid spiller en gang fysisk fodbold.
Vi stillede med et rigtigt stærkt hold, men spillet blev i 1. halvleg aldrig super-prangende - det er altid svært med den første kamp på græs. Vi havde dog et klart spilleovertag i hele halvlegen, men den næstsidste eller sidste aflevering var ikke helt præcis nok. Rasmus/Mathias i det bagerste forsvar spillede en sikker kamp, og slap endelig noget forbi dem, så stod Wriedt en super kamp (især en meget flot redning efter et flot hovedstod kort før pausen). Vi burde havde ført med et par mål ved pausen, men Knudsen (hårdt venstrebensskud på stolpen), Schnoor (skød forbi i fri position), Larsen (lige ved og næsten) og mange forsøg løb ud i sandet. Men to minutter før pausen kom så det gode spil, bolden endte hos Toyberg som slog et perfekt indlæg til Knudsen, som sikkert headede bolden i nettet.
Tafdrup ind efter pausen, og i 2. halvleg var der så kun et hold på banen (den sure vintertræning betød, at mens spillerne fra BSV løb tør for kræfter, så kunne vi stadig løbe og løbe og løbe). Tafdrup scorede sikkert til 2-0 alene med målmanden, og kort efter skulle han også havde scoret til 3-0, men valgte den svære løsning, og chancen løb ud i sandet. Vi skiftede rigtigt meget ud i 2. halvleg for at spare på kræfterne (har en rimelig stor opgave foran os på onsdag), men spillet blev faktisk bedre og bedre som halvlegen gik. Vi kom på 3-0 ved Tobias Larsen (igen efter fornemt opspil og en god aflevering af Mathias), og 10 minutter før tid blev det så 4-0 på et selvmål efter et godt slået hjørnespark af Niclas.BSV havde to gode forsøg i 2. halvleg, men Wriedt var en sikker sidste skanse og havde et par fornemme redninger.
4-0, 3 point, fik skiftet godt ud, ingen skader og i perioder god fodbold. Bamsen gik fortjent til Tobias for en fantastisk flot indsats på midtbanen, men rigtig mange spillede en flot kamp.
Som sædvanlig god opbakning på sidelinien af mange forældre (selv Mette og Bruno), søskende, kærester, Ralf, DBU, Hr. Kold, Magnus og Mikkel, Ejby, Philip, Palm, Barfod og mange andre. Mon ikke der kommer rigtig mange på onsdag?
Kage fra familien Schnoor, og Mette lovede at tage kage med på onsdag :-)
Tillykke med sejren
En tilfreds træner
|
|
|
16-apr-2012
|
|
U-16 Drenge Mesterrækken
|
|
Endelig!
Skulle de lange mørke og kolde vinterafteners træning på kunst græsbanen og deltagelsen i Tønder Hydro Cup udskiftes med "the real deal", nemlig turneringsstart på udebane mod Farum BK.
På en halvkold lidt trist søndag startede vi kampen op, alle mand var måske lige på nær banen, der med den utrolig flyvske bold gjorde vort normale spil lidt svært at se. Langsomt fandt vi dog vej ind i kampen og uret havde dårligt passeret de 8 minutter før et velgennemspillet angreb hvor bolden endte hos Mudi der spillede Christoffer T. helt fri og det stod nu 0-1.
Målet var indledningen på et konstant pres hvor der blev spillet over kanterne hvor både Magnus D. og Martin H. gjorde hvad de havde lyst til, dette blev krydret med skarpe afleveringer op gennem midten af banen, uden vi dog kom nærmere de 0-2. Efter god 20 minutter finder Mudi, Martin på højre kanten der med en skarp dribling sætter sin direkte modstander af, tager et træk ind mod midten og fra kanten smækker bolden helt op i det lange hjørne(og dette med den, ifølge ham selv, halvkolde højre til stillingen 0-2.)
Farum havde også sine chancer men her blev alt lukket ned af et velspillende forsvar med Emil Løwe i spidsen og i målet tog Mats alt hvad der kom. Vi skulle helt hen i halvlegens døende minutter før Jonathan sparkede bolden i mål til 0-3 efter en aflevering fra Christoffer T., igen efter et godt gennemspillet angreb. Efter dette tog hele holdet sig lige en blunder og der absolut farligste spiller kunne reducere til 1-3.
Farum kom ud til anden halvleg med fornyet energi, det var tydeligt at den sene scoring i 1. halvlegs afslutning havde fået humøret lidt op. Det slukkede Mudi 4 minutter ind i 2. halvleg efter en rigtig god aflevering fra Jonathan, 1-4
Efter godt 6 minutters spil fandt Magnus D.(Mr. No goal) Essam der resolut afsluttede med et godt langskud som Farums målmand ikke kunne holde, Marcus P. smækkede herefter riposten i mål til 1-5 Vi skulle hele 16 minutter hen i 2. halvleg før nummermanden igen skulle på arbejde og dette efter min opfattelse kampens detalje. Marcus P. piller et langt udspark ned og sender en fri Jonathan af sted mod mål, og så stod det 1-6.
Herefter går det hele lidt på cruise control selvom både træner og holdleder svinger pisken på sidelinjen. Efter 29 minutter finder en særdeles velspillende Marcus P., Mudi der sikkert udplacerer Farums målmand til stillingen 1-7.
Det skal dog lige nævnes at vor forsvar stadigvæk med en særdeles oplagt Emil Løwe fuldstændigt holder Farum fra fadet og den ene oplagte chance de tilspiller sig tager Mats i målet sig af. Kampen nærmede sig sin afslutning men Mudi og Martin mente der lige skulle et mål mere på tavlen, så Mudi sluttede målfesten af til slutstillingen 1-8.
Stor ros til alle mand der var klar fra kampens start, i forsvaret blev alt stort set lukket ned, igen må det nævnes med særdeles velspillende Emil Løwe der også fortjent blev valgt som kampens spiller. På midtbanen kunne man ikke sætte en finger på arbejdsindsatsen. Oppe foran kan der kun siges at når Mr. No Goal også begynder at score, så Watch out - så bliver vi rigtig farlige -. Vi spiller os frem til rigtig mange muligheder, dog bliver der nipset lidt for meget, hvor både træner og holdleder efterlyser lidt flere skud på mål.
Alt i alt en flot gennemført kamp med en fortjent sejr, på lørdag kommer Slagelse på besøg på City Ground, så vi forventer rigtig mange forældre på tilskuerpladserne.
Vort 2. hold skulle her i foråret prøver kræfter med række 3. Og det krydret med en sløj vintertræning fra mange af spillerne, er en rigtig dårlig cocktail.
Vi skulle møde KBK Hillerød på udebane kl. 10.00 søndag d 15/4.
KBK kom foran 1-0 på straffe midt i 1. halvleg. Kort før halvleg kastede Johannes et langt indkast ind i feltet som Victor B resolut bankede op i hjørnet fra kanten af det lille felt. 1-1 ved halvleg var ganske godt klaret, og vel ikke helt rimeligt, da KBK havde misbrugt en del chancer.
Drengene havde slet ikke fået pausen ud af hovedet før KBK bragte sig på 2-1. Det tog pusten fra holdet, og resten af kampen handlede det mest om at begrænse nederlaget. Det hele endte med et 1-5
nederlag, hvor den manglende form blev meget afgørende. KBK havde også én spiller, der bestemt har evner til mere end række 3.
Drengene kæmpede bravt, men kræfterne slog ikke til. Vore bedste var Frederik, Morten og Gift.
Vi håber, at alle finder træningstøjet frem, så vi kan få trimmet formen inden kampen på søndag hjemme mod BSV.
Chris & Bjarne
|
|
|
12-apr-2012
|
|
99'erne i Tønder
|
|
Fredag den 6/4 drog 14 drenge + 2 ledere afsted til Tønder for at prøve at spille 11 mands fodbold for første gang, desværre måtte vice anføre Kristian melde fra grundet sygdom med heldigvis var Jacques fra hold 2 klar til at hjælpe, tak for det Jacques.
Første kamp mod Tønder som var vant til at spille 11 mands, blev tabt med 1-3 efter en ok indsats i forhold til det var vores første 11 mands kamp, vi forsøgte at spille det pasningsspil vi er bedst til og klarede os ganske fornuftigt , målet sat ind af Emil.
Tønder blev nr 2 i turneringen
Anden kamp med CSW fra Holland , vi kom helt skidt igang, træneres ansvar !!, og var bagud med 3 mål inden vi fik set os om, og endnu værre Emil måtte udgå efter et hårdt spark over foden fra modstanderes største mand ,, og han var stor. Emil måtte siden over de resterende kampe men det ser heldigvis ud til at har bliver klar til turneringen, py-ha. Resten af kampe glemmer vi , modstandere fik yderligere 4 mål, alt alt for stort nederlag ok havde vi fået en bedre start havde resultatet også blevet anderledes, CSW blev nr 4 i turneringen ,, så det var en god pulje vi var havnet i.
Tredie kamp mod Cranendonk 2 fra Holland, blev vundet med 15-0 da modstanden ikke var skræmmende, vi kom meget hurtigt foran med 4 mål og herefter var det walk-over men ros til drengene for ikke at overgå til driblecirkus og pjat.
Fjerde kamp , søndag morgen om 9-12 pladsen ? , mod GVV fra Holland og her spillede vi vores bedste kamp, det var som om at drengene havde fået styr på banen størrelse og fik sig placeret korrekt , spillet bolden som vi kan og skal . Vi vandt med 5-0 efter 2-0 ved pausen , flotte mål og godt spil og vi fik lukket af flot på midten og nede bagi , dejligt at se.
Femte kamp mod Cranendonk 1, vi fortsatte de gode takter fra den foregående kamp, spillet flød godt, vi stod godt på banen og flyttede os godt for hinanden , fik sat os på nærkampene og lavede nogle meget flotte mål . Målmand Herbert fik scoret på straffespark . resultatet blev en sikker 6-0 sejr.
Efterfølgende blev vi tildelt Fair Play pokalen efter 5 meget diciplinerede kampe på banen og på trænerbænken, vi begik meget få frispark og sagde intet til dommeren og opførte os eksemplarisk så det var fuldt fortjent.
Super super tur 5 kampe på græs , spilmæssigt blev det bedre og bedre og der er bestemt noget godt at bygge videre på , stor tak til Ulrich (Herberts far) får at hjælpe til på turen også stor tak til Tonny (Emil´s far ) for god støtte , hjælp med hjemtransport m.v samt tak til Bjarne og Chris og årgang 96 for hyggeligt samvær.
Socialt:
Super tur , drengene opførte sig fint og hyggede havde det sjovt, fik spist mængder af slik og drukket energi drik, og er på vej ind i en anden verden kan man høre på samtale emnerne ,,, men det ved i vel godt :)
Fodboldmæssigt:
Meget givende og lærerigt for mig og drengene, 11 mands er anderledes og banen er altså stor, men heldigvis blev spillet bedre og bedre fra kamp til kamp , ligeledes blev det at placere sig på banen og den indbydes forståelse for hinanden også.
Helt klart noget godt at bygge videre på. Specielt med tanke på at vi manglede anføre Frodegård, vice anføre Kristian samt Jakob.
Peter Wriedt
|
|
|